Abort blev tilladt, da barnet ikke ville overleve på grund af hjernemasse uden for kraniet og dværgvækst med lille brysthule
Sagsnummer:
25AB46
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 12. november 2025
Graviditetslængde:
23+3
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
34 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
Sagen omhandlede en 34-årig kvinde gravid i uge 23+3. Fosteret havde ved en skanning fået konstateret et hul i kraniet hvor hjernemasse bulede ud igennem, samt dværgvækst med en meget lille brysthule og korte rørknogler. Det var vurderet, at barnet ikke ville kunne overleve udenfor livmoderen grundet den meget lille brysthule, som ville medføre at lungerne ikke kunne foldes ud.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til abort, da det blev vurderet at der var tale om en væsentlig risiko for alvorlig sygdom. Nævnet lagde vægt på, at barnet formentlig ikke ville kunne overleve, da der på baggrund af dværgvæksten var en så lille brysthule, at lungerne formentlig ikke ville kunne folde sig ud. Fosteret havde derudover også et hul i kraniet, hvor hjernemasse bulede ud (encefalocele), hvilket potentielt kunne medføre alvorlige neurologiske problemer.