Hensynet til kvindens nuværende barn og indlæggelse med selvmords-tanker gav tilladelse til abort

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde, der var gravid i uge 18 + 5. Kvinden havde anmodet om en abort, da hun var indlagt med en akut belastningsreaktion og selvmordstanker, som skyldtes graviditeten. Kvinden havde også aktuelt bekymringstanker som følge af angst og psykisk sårbarhed.

Kvinden havde haft vanskelige opvækstvilkår, tilbagevendende depression, en fødselsdepression under sin tidligere graviditet og havde været i et forløb for selvmordsforebyggelse.  

En psykiatrisk speciallægeerklæring konkluderede blandt andet, at kvinden ville have svært ved at fungere i rollen som mor for sit nuværende barn på 2 år og svært ved at fastholde sit studie, hvis hun skulle gennemføre graviditeten.

Der var også oplysninger om en presset økonomi og oplysninger om, at kvindens nuværende barn ikke var i trivsel på grund af kvindens indlæggelse med selvmordstanker. Støtte fra kvindens og barnefarens familie og netværk var derudover begrænset på grund af kronisk sygdom.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse efter en flertalsafgørelse.

Flertallet i Abortnævnet fandt, at graviditeten og omsorgen for barnet ville medføre en alvorlig belastning af kvinden, som ikke kunne afhjælpes på anden måde end ved, at der blev givet tilladelse til abort. Flertallet lagde særligt vægt på, at graviditeten ville medføre en alvorlig belastning af kvinden i forhold til omsorgen for hendes nuværende barn. Der blev også lagt vægt på, at kvindens indlæggelse med selvmordstanker relateret til graviditeten ville kunne være påkrævet over en langvarig periode, hvis graviditeten blev gennemført.

Mindretallet lagde vægt på, at der var ambivalens i sagens oplysninger om kvindens psykiske tilstand og forhold. Mindretallet lagde derudover vægt på, at kvindens psykiske tilstand ikke var svær, og at kvindens tidligere perioder med psykisk sårbarhed havde været af midlertidig karakter henset til længden af perioderne. Mindretallet fandt desuden, at kvindens aktuelle situation kunne afhjælpes på anden måde end ved at afbryde graviditeten, herunder i form af psykiatrisk tilsyn og støtte til planlægning af det videre forløb.