Tilladelse: udtalt væskeophobning hos fosteret tidligt i graviditeten

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde på 34 år, som var gravid i uge 18+4.

En ultralydsundersøgelse i uge 18 viste udtalt væskeophobning omkring hele fosterets hoved, herunder særligt ved tindingerne over ørene på begge sider af hovedet. Der var en væskeophobning i huden omkring kroppen og var særlig udtalt i armene og benene. Der var en stor ansamling af væske i begge brysthuler med væske omkring begge lunger og hjertet. Der var sket en tydelig forværring af væskeophobning siden ultralydsundersøgelsen to uger tidligere. Udtalt væskeophobning tidligt i graviditeten betød, at der var en høj risiko for fosterdød i livmoderen.

Herudover fremgik det, at begge forældre var bærere af mutationer i PIEZO1-genet. Det betød, at der var 25 % risiko for, at parret som forældre ville få et barn, der ville få Lymphatic dysplasia 6, der medfører et dårligt fungerende lymfesystem og er forbundet med en høj risiko for alvorlig sygdom i form af fosterdød i livmoderen og væskeophobning i mindst to hulrum i fosterets krop.

Der blev ikke foretaget yderligere undersøgelser med henblik på at afklare den konkrete risiko for, at fosteret havde Lymphatic dysplasia 6.

Abortnævnets afgørelse

Vi afgjorde sagen efter SL § 94, stk. 1, nr. 1.

Da, der i denne sag ikke var foretaget tilstrækkelige undersøgelser med henblik på at afklare den konkrete risiko for, at fosteret havde Lymphatic dysplasia 6, vurderede vi, at der ikke kunne gives tilladelse på den baggrund.

Vi vurderede dog, at der på baggrund af andre fund hos fosteret var en væsentlig risiko for, at barnet ville få en alvorlig sygdom.

Vi lagde vægt på, at der var en udtalt ophobning af væske over hele kroppen i fosterets væv, herunder en udtalt væskeophobning omkring hovedet samt i huden omkring armene og benene. Vi lagde ligeledes vægt på, at der var en stor ansamling af væske i begge brysthuler med væske omkring begge lunger og hjertet. Vi lagde også vægt på, at det på baggrund af de beskrevne fund var vores vurdering, at det var tvivlsomt, om fosteret vil overleve til termin, da der var sket en stor forværring siden sidste scanning. Endeligt lagde vi vægt på, at der ikke var nogen behandlingsmuligheder, når væskeophobningerne var så udtalte hos et lille foster, som tilfældet var i denne sag.

Vi vurderede på den baggrund, at betingelserne for at give tilladelse til abort var opfyldt.