Afvist at behandle anmodning om sterilisation

Sagsnummer:

25AB28

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 15. oktober 2025

Juridisk tema:

Sterilisation

Afgørelse:

Klage afvist

Alder:

38 år

Resumé

Sagen omhandlede en habil kvinde på 38 år. Hun var gravid med sit 3. barn og ønskede sterilisation i forbindelse med et planlagt kejsersnit.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet afviste at tage stilling til anmodningen, da vi ikke kan behandle en anmodning om sterilisation, når personen, der anmoder om sterilisation, er fyldt 18 år og er habil. Vi lagde vægt på, at der ikke var oplysninger om, at kvinden var ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet. Der var heller ikke oplysninger om, at det skulle være betænkeligt, at hun selv anmodede om sterilisation i sundhedsvæsenet.

Vi afviste derfor at behandle sagen.