Afslag på abort ved graviditet som følge af overgreb, fordi fosteret var levedygtigt

Sagsnummer:

25AB12

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 30. september 2025

Juridisk tema:

Levedygtighed

Graviditetslængde:

29+6

Afgørelse:

Afslag

Alder:

35 år

Afgørelse anket:

Ja

Resumé

I sagen var der tale om en graviditetslængde på 29+6 uger. Kvinden oplyste, at hun var blevet gravid som følge af et overgreb og at hun efterfølgende havde haft regelmæssige menstruationer og derfor ikke havde haft mistanke om graviditet på et tidligere tidspunkt. Kvinden var fraskilt og havde i forvejen 2 børn. Hun havde ingen partner, men havde 2 gode veninder. Hun var i behandling med antiøstrogen, Tamoxifen, efter et forløb med brystkræft.

Fosteret var levedygtigt, og en ultralydsundersøgelse havde vist normale forhold.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav afslag på abort efter sundhedsloven § 94 stk. 1 nr. 1, jf § 94 stk. 2, fordi fosteret var levedygtigt og de sociale forhold, derfor ikke kunne tillægges vægt. Vi lagde vægt på, at der ikke var tale om alvorlig sygdom hos fosteret, fordi ultralydsskanningen var normal. Vi lagde også vægt på, at risikoen for misdannelse af fosteret som følge af behandling med Tamoxifen højst kunne være nogle få procent, og dermed ikke talte afgørende for at tillade abort.