Tilladelse til abort: Manglende fostervand og nyrefunktion udgjorde samlet set en væsentlig risiko for alvorlig sygdom

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde på 28 år, som var gravid i uge 21+1.

En ultralydsundersøgelse havde vist, at der siden sidste scanning fortsat var aftagende fostervand, og at der ikke var vand i blæren på fosteret. Ved scanningen blev det konstateret, at der var tegn på, at begge nyrer manglede, eller at der var en ikke-fungerende nyre.  Da der var manglende fostervand, og fosterets blære var tom, ville der uanset være tale om en manglende nyrefunktion.

Det blev oplyst, at prognosen for manglende nyrefunktion i 2. trimeter var forbundet med høj forekomst af fosterdød, alvorlig underudvikling af lungerne samt navlesnorskomplikationer med iltmangel. Tilstanden ville ofte være fatal på grund af underudviklingen af lungerne, som ville komme sekundært til det manglende fostervand.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1. Vi lagde vægt på, at der var en væsentlig risiko for alvorlig sygdom på baggrund af, at barnet ville blive født med meget begrænset eller manglende nyrefunktion. Vi lagde ligeledes vægt på, at prognosen var dårlig, da barnet ville skulle i nyredialyse og have nyretransplantation, såfremt det blev båret til termin, og at det ofte ikke ville kunne lade sig gøre med så små børn. Vi lagde også vægt på, at der var stor sandsynlighed for, at barnet ikke ville kunne overleve efter fødslen, da barnet ikke selv ville kunne trække vejret, når det kom ud, og at det var usandsynligt, at prognosen kunne forbedres, når der var aftagende fostervand.