Kolding 14/3-2013

En 38-årig kvinde var påført en erstatningsberettigende patientskade i form af forsinket diagnosticering af dissemineret sklerose, jf. lov om patientforsikring § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Diagnosticeringen var forsinket i 5 år fra 2001 til 2006. Det blev vurderet, at hendes varige mén som følge af patientskaden var på 20 % for forværring af føleforstyrrelser i højre ekstremiteter.

Patientforsikringen vurderede, at hun ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab, hvilket Patientskadeankenævnet tiltrådte. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at hun var uden kompetencegivende uddannelse, og at hendes tilknytning til arbejdsmarkedet havde været meget løs. Endvidere blev der lagt vægt på grundlidelsens karakter sammenholdt med hendes øvrige betydelige helbredsmæssige, sociale og familiære problemer, der samlet medførte betydelig nedsat erhvervssevne. Afgørelsen blev indbragt for domstolene med påstand om, at hun var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

Under hensyn til hendes meget løse tilknytning til arbejdsmarkedet fandt retten efter en samlet vurdering, at hun ikke havde nogen udsigt til at komme i arbejde, og at skaden derfor ikke havde påført hende et indtægtstab. Hun fandtes derfor ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

For vidt angår erhvervsevnetab lagde retten vægt på, at hun som følge af sine helbredsmæssige forhold havde en meget lille evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde allerede forud for patientskaden. Henset til hendes forudbestående lidelser i form af migræne, rygproblemer mv. samt grundlidelsen i form af dissemineret sklerose, sammenholdt med hendes meget svage tilknytning til arbejdsmarkedet, fandt retten, at det ikke var godtgjort, at patientskaden havde haft en afgørende selvstændig betydning for hendes tab af erhvervsevne. Det forhold, at Retslægerådet ud fra en generel betragtning vurderede, at det var mere end 50 % sandsynligt, at hun ville have haft en noget mildere sygdomsbyrde, hvis behandlingen var påbegyndt i 2001, var ikke tilstrækkeligt til at ændre det anførte. Herefter fandt retten, at hun heller ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.