Frederiksberg 22/2-2022

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger som følge af en anerkendt patientskade var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for en længere periode end tilkendt, herunder hvordan den konkrete månedsløn skulle beregnes.

Sagsøger førte under sagen en række vidner, der bibragte sagen nye oplysninger, idet vidnerne oplyste, at sagsøger var blevet ansat i en stilling på en restaurant forud for patientskaden til trods for, at der ikke forelå en underskrevet kontrakt.

Dommeren lagde afgørende vægt på indholdet af de mundtlige forklaringer, og dermed på andre oplysninger end dem, som ankenævnet havde, da de traf afgørelserne i sagen.

Retten fandt på denne baggrund, at sagsøger, hvis patientskaden ikke var sket, ville have været i stand til at varetage stillingen på restauranten på fuld tid med sin grundsygdom.

Retten var dog enig i ankenævnets vurdering af, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at han skulle være berettiget til en bonus, ligesom retten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skøn over, med hvilken procentsats erstatningen skulle reguleres.

Retten hjemviste herefter sagen til Patientskademyndighederne til udmåling af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.

Dommen er ikke anket.