Frederiksberg 11/7-2011

Patientforsikringen havde truffet afgørelse om, at en kvinde ikke var berettiget til patientskadeerstatning i anledning af en operation for grå stær, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt. Nogle år senere rettede kvinden henvendelse til nævnet med anmodning om tilsendelse af den til brug for sagens behandling udfærdigede lægeerklæring. Kvindenr fik tilsendt side 1-3 med meddelelse om, at der ikke var flere sider i udtalelsen. Kvinden var af den opfattelse, at der manglede en side 4 og rettede derfor direkte henvendelse til den lægesagkyndige. Herefter sendte nævnet lægeerklæringen til kvinden på ny, nu omfattende side 1-4, hvoraf side 4 var lægekonsulentens konklusion. På denne baggrund anmodede kvinden om genoptagelse af sagen, hvilket nævnet afviste.

Sagen blev indbragt for retten med påstand om, at nævnet skulle genoptage behandlingen af sagen. Det blev gjort gældende, at nævnet havde begået så alvorlige sagsbehandlingsfejl, at sagen skulle undersøges og vurderes på ny. Det blev endvidere gjort gældende, at den meget lille betaling til nævnets medlemmer antydede, at nævnets medlemmer slet ikke havde haft tid til at sætte sig ind i sagen. Retten fandt det ikke godtgjort, at nævnet ved afgørelsen ikke var i besiddelse af den fulde ordlyd af lægekonsulenterklæringen. Afgørelsen blev således ikke truffet på et forkert grundlag. Retten fandt heller ikke, at nævnet havde været forpligtet til at forelægge kvinden lægekonsulentens erklæring med henblik på stillingtagen eller kontradiktion, idet der var tale om et internt arbejdsdokument, der som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne om aktindsigt, jf. fvl. § 12. Retten fandt ikke, at lægeerklæringen indeholdt oplysninger om sagens faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagens afgørelse jf. bestemmelsen i § 12, stk. 3, at den skulle undtages fra reglen om interne arbejdsdokumenter. Betydningen af aflønningen af nævnets medlemmer fandt retten uden enhver betydning for sagens afgørelse, og retten forholdt sig derfor ikke til anbringendet. Retten fandt herefter ikke grundlag for at pålægge Patientskadeankenævnet at genoptage behandlingen af sagen, og nævnet blev derfor frifundet.