Manglende tilbud om re-operation

Der gives kritik til:

• speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft (aut. ID 00K9N), på , for behandlingen den 4. november 2020 og i perioden fra den 7. januar til den 16. marts 2021.

Det betyder, at speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagepunkt

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft på , i perioden fra den 3. november 2020 til den 16. marts 2021

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• s hofteprotese var isat med forkert vinkel og hældning.
• ikke blev udredt på relevant vis for sine vedvarende smerter samt indskrænkede bevægelighed af højre hofteled efter hofteoperationen, herunder at der burde være blevet foretaget yderligere skanninger af hofteprotesen.

Sagsfremstilling

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

var kendt med smerter i lænderyggen med udstrålende smerter ned i højre ben samt en stivgørende rygoperation. Derudover havde hun smerter i nakken med udstrålende smerter til venstre arm samt smerter i venstre skulderled, hun var korsbåndsopereret samt havde slidgigt i højre knæ, ligesom hun var kendt med hoftedysplasi, som er en medfødt hoftefejl.

Den 3. november 2020 fik på 47 år indsat en hofteprotese i højre hofte (hoftealloplastik) grundet dysplasi samt slidgigt i hoften. Operationen blev udført af speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft på . Der blev efterfølgende foretaget en kontrolrøntgenundersøgelse af hoften den 4. november 2020.

I perioden fra den 4. november 2020 og frem til den 16. marts 2021 var flere gange i kontakt med speciallæge Morten Ulrik Kramhøft, da hun straks efter operationen havde fået vedvarende smerter samt indskrænket bevægelighed i højre hofteled.

Hun var til en kontrolundersøgelse den 14. december 2020 hos speciallæge Morten Ulrik Kramhøft, hvor en ultralydsundersøgelse af hoften viste, at der var kontakt mellem cuppen (protesedelen i hofteskålen) og den store hoftebøjer (Iliopsoas musklen), som fremstod irriteret. Hun fik som følge heraf lagt en blokade med binyrebarkhormon i lysken.

Den 7. januar 2021 blev atter set hos speciallæge Morten Ulrik Kramhøft. Hun havde fortsat smerter, og da musklerne omkring hoften var spændte, blev hun opstartet i behandling med muskelafslappende medicin. Hun fik videre lagt en blokade i højre knæ for at afklare, om dette ville kunne afhjælpe hendes smerter. Hun fik samtidig udført en røntgenundersøgelse af protesen for at sikre, at den sad, som den skulle.

Der forelå svar på røntgenundersøgelsen den 11. januar 2021, som viste en tilfredsstillende stilling af den indsatte protese og ingen brud. Speciallæge Morten Ulrik Kramhøft oplyste om fundene telefonisk samme dag.

Den 4. februar 2021 blev atter set hos speciallæge Morten Ulrik Kramhøft med henblik på opfølgning af blokade i højre knæ. Hun oplyste, at blokaden havde hjulpet på knæsmerterne, men at hun stadig havde smerter i blandt andet lysken. Hun blev tilbudt en ny ultralydsundersøgelse samt blokade i lysken, men speciallægen vurderede samtidig, at hofteprotesen sad som den skulle. Hun valgte ikke at få lagt en ny blokade i lysken, og hendes behandlingsforløb blev afsluttet.

kontaktede efterfølgende speciallæge Morten Ulrik Kramhøft igen den 15. marts 2021, da hun fortsat havde mange smerter efter hoftealloplastikken. Speciallægen besvarede hendes henvendelse den 16. marts 2021, hvor speciallægen anførte, at hendes smerter mest tydede på en irritation af hoftebøjeren, hvilket den tidligere anlagte blokade i lysken burde have haft en effekt på. Henset til den manglende effekt vurderede speciallægen, at smerterne skyldtes hendes rygproblemer og ikke hoften, men tilbød samtidig på ny en ultralydsundersøgelse af hoften samt fornyet blokadeanlæggelse i lysken.

Begrundelse

Disciplinærnævnet behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet og gennemset billeddiagnostisk materiale.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft for hoftealloplastikken samt blokadeanlæggelse.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• s hoftealloplastik var velindiceret, da der var smerter samt fund af svær slidgigt i højre hofteled forud for operationen. En hoftealloplastik isættes primært grundet slidgigt og/ eller gener fra hofteleddet ofte med trykkende, murrende smerter i lysken, strålende ned fortil i låret.
• s operation blev udført på relevant vis og i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte kirurgiske principper for hoftealloplastik. Operationssnittet blev lagt bag og på ydersiden af hoften. Hun fik løsnet de små muskler, som sørger for, at hoften kan rotere udad. Herefter fik hun fjernet ledhovedet på lårbensknoglen. Hun fik indsat en halvkugleformet skål (cup) i hoften samt en metalprotese med et kuglehoved i lårbensknoglen, og lårbensknoglen blev sat på plads ind i cuppen i hofteskålen, hvorefter musklerne blev syet på plads, og operationssåret blev lukket.

Det forekommer, at en cup er for stor eller kan rotere, efter at den er isat, da hofte og lårben er taget ud af led under operationen. I forbindelse med at lårbensprotesen sættes på plads ind i cuppen, kan cuppens placering ændres, uden at operatøren er opmærksom på dette. Det kan være svært at vurdere, om cuppen sidder rigtigt, men operatøren bør, så vidt det er muligt, sikre, at forkanten af cuppen ikke stikker frem foran patientens egen hofteskål, inden operationssåret lukkes. Dette skyldes, at en cup, der stikker frem foran patientens egen hofteskål, blandt andet kan irritere den store hoftebøjer.

• på relevant vis fik lagt en blokade i lysken den 14. december 2020, da der var kontakt mellem cuppen og den store hoftebøjer, og da den store hoftebøjer fremstod irriteret. Når der er smerter ved bøj og stræk af hoften igennem flere uger, og der er mistanke om en irriteret hoftebøjer eller en irriteret slimsæk, bør problemet indledningsvist forsøges afhjulpet ved blokadebehandling.

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft for behandlingen efter hoftealloplastikken samt blokadeanlæggelse.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• s kontrolrøntgenundersøgelse af den indsatte hoftealloplastik den 4. november 2020 ikke var tilstrækkelig, idet der, udover et røntgenbillede forfra, burde være taget et røntgenbillede fra siden efter operationen.

Det er standard, at der foretages en kontrolrøntgenundersøgelsen efter en hoftealloplastik med mindst to røntgenbilleder, et billede forfra og et fra siden. Dette dels som kontrol af proteseplaceringen og dels for at sikre, at der ikke er opstået et brud under operationen.

• s symptomer og gener efter operationen, kombineret med den kendte hoftedysplasi samt billeddiagnostiske fund, burde have rejst mistanke om en irriteret hoftebøjer som følge af kontakt mellem cuppen og hoftebøjeren. Da hun ikke havde haft nogen effekt af blokadeanlæggelse, burde hun have fået tilbudt en cuprevision. havde gener i form af vedvarende smerter samt indskrænket bevægelighed i højre hofteled, som var opstået straks efter operationen. Der var fundet en neutralstillet cup i stedet for en ideelt cirka 20 graders hældning ved en kontrolrøntgenundersøgelse den 4. november 2020 efter operationen. Røntgenbillederne viste videre, at hun havde en stejl anatomisk hofteskål, som følge af hoftedysplasien. En ultralydsundersøgelse af den 14. december 2020 viste, at cuppens kant stak 10-13 mm frem over den forreste kant på hendes egen hofteskål og irriterede hoftebøjeren. Dette blev senere bekræftet ved en sidestillet røntgenundersøgelse den 7. januar 2021, hvor røntgenbillede af cuppens forkant viste, at forkanten stak meget frem. Der blev forsøgt blokadeanlæggelse i lysken den 14. december 2020 uden effekt.

Hvis den indsatte cup er for stor eller roteret, så den forreste kant på cuppen stikker ud over den forreste kant på patientens egen hofteskål, er der en risiko for, at cuppens kant kan komme til at irritere den store hoftebøjer. For en patient uden hoftedysplasi vil en 20 graders vinkel (anteversion) på cuppen være ideel, men en neutralstillet cup vil som udgangspunkt anses for at være et tilfredsstillende operationsresultat. Hvis patienten har hoftedysplasi, som er en medfødt hoftefejl, hvor hofteskålen står for fladt og for stejlt, og cuppen er neutralstillet i stedet for vinklet, øger dette risikoen for at cuppen kommer til at genere hoftebøjeren yderligere. Hvis kanten af cuppen irriterer hoftebøjeren, giver dette smerter, specielt ved forsøg på at bøje i hoften fra strakt ben eller neutral benstilling.

Operatøren bør mistænke irritation af hoftebøjeren eller en irriteret slimsæk ved vedvarende smerter samt bevægeindskrænkning, som er opstået straks efter en hoftealloplastik. Hvor der efterfølgende er billeddiagnostisk fund af kontakt mellem cup og den store hoftebøjer, bør operatør reagere herpå. Indledningsvist kan irritationen af den store hoftebøjer som følge af en ikke ideelt placeret cup forsøges behandlet med blokadeanlæggelse. Hvis irritationen af hoftebøjeren ikke forsvinder efter anlæggelse af blokade, bør patienten henvises til en cuprevision, som er er ny operation, hvor cuppen udskiftes med en ny cup, som placeres i en anden position.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. november 2020 og i perioden fra den 7. januar til den 16. marts 2021 på .

Offentliggørelse

Afgørelsen vil blive offentliggjort på vores hjemmeside og på sundhed.dk med angivelse af speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøfts titel, navn og autorisationsID.

Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er fjerde gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft. Således gav vi kritik til speciallæge i ortopædkirurgi Morten Ulrik Kramhøft i afgørelse af den 22. april 2020, 19. august 2020 og 1. marts 2023. Afgørelserne har imidlertid tidligere været offentliggjort. De offentliggøres derfor ikke igen.

Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og identificerbare navne på sygehuse og afdelinger, vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.

Regler

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• 17 om offentliggørelse af afgørelse om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed

Bekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

• 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet

• 3, stk. 1, nr. 3 om tre gange kritik inden for 5 år
• 9, stk. 2 om tidligere offentliggjorte afgørelser