Klage over at der blev stillet særlige formkrav i form af krav om legitimation i forbindelse med anmodning om aktindsigt i sin søns journal

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere ledende overlæge for hans håndtering af s anmodning om aktindsigt af 17. marts 2009 i sin søns journal, jf. sundhedslovens § 38, stk. 3.

Sagsnummer:

0978134

Offentliggørelsesdato:

søndag den 20. juni 2010

Juridisk tema:

Aktindsigt i helbredsoplysninger

Speciale:

Børnesygdomme (pædiatri)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere ledende overlæge <****> for hans håndtering af <****>s anmodning om aktindsigt af 17. marts 2009 i sin søns journal, jf. sundhedslovens § 38, stk. 3.

Hændelsesforløb


Den 17. marts 2009 anmodede i en e-mail om aktindsigt i sin søns journal fra børneafdelingen, .

I en e-mail af 31. marts 2009 rykkede for modtagelsen af sin søns journal.

Den 21. april 2009 modtog kopi af sin søns journal.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At først den 21. april 2009 besvarede s anmodninger om aktindsigt i hendes søns journal.

Det er herved anført, at ved e-mail af 17. marts 2009 anmodede om aktindsigt i sin søns journal fra børneafdelingen, , men hun modtog ikke journalen og rykkede herfor ved e-mail af 31. marts 2009. Det er videre anført, at den 1. april 2009 modtog en blanket fra , som hun skulle udfylde for at anmode om aktindsigt i en patientjournal, og hun afsendte blanketten den 2. april 2009, men modtog først kopi af sin søns journal den 21. april 2009.

Nævnets afgørelse af klagen


Overlæge har overtrådt sundhedslovens § 38, stk. 3 ved sin håndtering af s anmodning om aktindsigt af 17. marts 2009 i hendes søns journal.

Begrundelse


Det fremgår af e-mail af 17. marts 2009, at anmodede om aktindsigt i sin søns journal.

Det fremgår videre af en e-mail den 17. marts 2009, at anmodningen om aktindsigt ville blive viderebehandlet.

Nævnet har bemærket, at anmodningen om aktindsigt er stilet til direktionen, , ligesom e-mailen af den 17. marts 2009, hvor blev orienteret om, at hendes henvendelse ville blive viderebehandlet, blev besvaret af en chefsekretær i direktionssekretariatet, .

Det fremgår videre af en e-mail af 31. marts 2009 stilet til en chefsekretær i direktionen, , at rykkede for modtagelse af sin søns journal.

Dertil fremgår det af en e-mail af 31. marts 2009 fra chefsekretæren fra direktionen, , at s rykker ville blive viderebragt.

Endelig fremgår det af klagen, at modtog kopi af sin søns journal den 21. april 2009.

Ledende overlæge har i sin udtalelse til sagen oplyst, at s anmodning om aktindsigt blev modtaget på børneafdelingen, den 31. marts 2009. Videre henviser han til, at anmodningen om aktindsigt ifølge afdelingens vejledning vedrørende aktindsigt skulle være besvaret senest den 16. april 2009.

For så vidt angår vejledningen på afdelingen ”Patientjournaler – aktindsigt” kan nævnet oplyse, at nævnet har kompetence til at tage stilling til, om der forelå en tilstrækkelig omhyggeligt udfærdiget instruks vedrørende håndtering af anmodning om aktindsigt på en afdeling.

Nævnet har lagt til grund, at ledende overlæge var ansvarlig for vejledningen ”Patientjournaler – aktindsigt”.

Af vejledningen om ”Patientjournaler – aktindsigt”, som var gældende i marts/april 2009, fremgår det af punktet ”Fremgangsmåde”, at såfremt en patient/forældremyndighedsindehaver anmoder om aktindsigt udleveres eller fremsendes blanketten ”Anmodning om aktindsigt i patientjournal” straks med oplysning om, at proceduren først kan gå i gang, når afdelingen har modtaget den udfyldte blanket. Blanketten skal returneres for at sikre, at aktindsigten kun tilkommer forældremyndighedsindehaveren.

Det fremgår af klagen, at fik tilsendt en blanket, som hun skulle udfylde.

Nævnet har ved en gennemgang af det foreliggende sagsmateriale ikke fundet grundlag for, at der var grund til at betvivle, at havde forældremyndigheden.

Nævnet kan oplyse, at det af vejledning nr. 155 af 14. sep. 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger fremgår, at der ikke stilles formkrav i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Anmodningen kan fremsættes mundtligt eller skriftligt over for den pågældende sundhedsperson eller på det pågældende sygehus m.v.

Nævnet kan hertil oplyse, at det af samme vejledning fremgår, at den, der anmoder om aktindsigt, dog skal afkræves legitimation, medmindre sundhedspersonen eller sygehuset m.v. på forhånd kender den pågældende.

Det er nævnets opfattelse, at det er i strid med gældende regler i alle tilfælde at stille særlige formkrav til anmodningen om aktindsigt.

Det er videre nævnets opfattelse, at det ikke er nødvendigt at afkræve legitimation, såfremt kopi af journalen skal sendes til samme adresse, som den adresse barnet er registreret med i journalen.

Ledende overlæge har i en udtalelse til sagen oplyst, at det på ingen måde er sikkert, at barnets folkeregisteradresse også er den adresse, hvor forældremyndighedsindehaveren bor. Videre er det flere gange sket, at forældre, der ikke har forældremyndigheden har bedt om aktindsigt i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren absolut ikke ville have at disse informationer gik videre.

Det er nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor en sundhedsperson er i tvivl om forholdene omkring forældremyndigheden, skal en sundhedsperson sikre sig, at aktindsigt ikke gives i strid med forældremyndighedsindehaverens interesse.

Nævnet har lagt til grund, at ved sin anmodning om aktindsigt af 17. marts 2009 oplyste sønnens cpr. nr. samt adressen, som kopi af journalen skulle sendes til.

Nævnet blev ved en telefonsamtale af 12. oktober 2009 oplyst om, at sønnen i forbindelse med indlæggelsen i marts 2009 var registreret med adressen svarende til den, som oplyste ved anmodningen om aktindsigt.

Nævnet har således lagt til grund, at sønnen var registreret med den samme adresse, som oplyste ved sin anmodning om aktindsigt den 17. marts 2009.

Det afgørende for vurderingen af denne konkrete sag er, at det ikke fremgår af sagen, at man på afdelingen var i tvivl om, hvorvidt var forældremyndighedsindehaver.

Det er således nævnets vurdering, at det ikke var nødvendigt at afkræve yderligere legitimation, og at der ikke var grund til at betvivle, at havde forældremyndigheden.

Det er samlet nævnets vurdering, at vejledningen ”Patientjournaler – aktindsigt” vedrørende ovenstående var udfærdiget i strid med lovgivningen.

Nævnet har bemærket, at ledende overlæge behandlede anmodningen om aktindsigt i henhold til afdelingens vejledning.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en sundhedsperson snarest skal tage stilling til en anmodning om aktindsigt. Såfremt en anmodning om aktindsigt ikke er imødekommet eller afslået inden 10 kalenderdage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson, skal denne underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Nævnet har lagt til grund, at s anmodning om aktindsigt blev modtaget på børneafdelingen, , den 31. marts 2009.

Nævnet har lagt vægt på, at s anmodning om aktindsigt ikke blev imødekommet inden 10 kalenderdage, idet hun først modtog kopi af sin søns journal den 21. april 2009, hvilket er mere end 10 dage efter den 31. marts 2009.

Nævnet finder herefter, at ledende overlæge handlede i strid med sundhedsloven ved sin håndtering af s anmodning om aktindsigt af 17. marts 2009.