Klage over afslag på aktindsigt samt manglende videregivelse af journalmateriale til patientens nye læge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge 1 for hans håndtering af s anmodning den 13. december 2007 om fremsendelse af hans datters journal til hendes nye læge, jf. autorisationsloven § 17.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge 2 for hendes håndtering af s anmodning den 18. december 2007 om fremsendelse af hans datters journal til hendes nye læge, jf. autorisationsloven § 17.

Sagsnummer:

0977610

Offentliggørelsesdato:

lørdag den 20. februar 2010

Juridisk tema:

Aktindsigt i helbredsoplysninger

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge 1 for hans håndtering af <****>s anmodning den 13. december 2007 om fremsendelse af hans datters journal til hendes nye læge, jf. autorisationsloven § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge 2 for hendes håndtering af <****>s anmodning den 18. december 2007 om fremsendelse af hans datters journal til hendes nye læge, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb


var 8 år gammel i efteråret 2007. Hendes forældre flyttede på dette tidspunkt fra hinanden, og herefter var der tvist om forældremyndigheden, som indtil september 2008 var fælles. Den 4. september 2008 fik ved dom tillagt forældremyndigheden.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At praktiserende læge 1 i perioden fra den 14. december 2007 til april 2008 har afvist at give aktindsigt i hans datter, s journal.

Det fremgår af sagen, at den 14. december 2007 var 8 år gammel, og at hun har haft adresse hos siden den 13. august 2007.

2. At praktiserende læge 1 i perioden fra den 14. december 2007 til april 2008 ikke har fremsendt s datter, s journal til hendes nye læge.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt


Læge 1 har overtrådt autorisationsloven § 17 ved sin håndtering af s anmodning den 13. december 2007 om fremsendelse af hans datters journal til hendes nye læge.

Læge 2 har overtrådt autorisationsloven § 17 ved sin håndtering af s anmodning den 18. december 2007 om fremsendelse af hans datters journal til hendes nye læge.

Begrundelse


Ifølge læge 1s udtalelse til sagen anmodede s farmoder den 23. november 2007 om, at s journal blev sendt til hendes nye læge. Da lægen var i tvivl om, hvorvidt faderen selv kunne bestemme dette, spurgte han s moder den 13. december 2007. Moderen rådførte sig med sin advokat, og herefter fik læge 1 besked om at tilbageholde journalen.

Det fremgår af journalen (Korrespondance) af den 23. november 2007, at læge 1 modtog et brev fra en anden praktiserende læge, som oplyste, at var overgået til denne læges praksis, og at journalmateriale blev anmodet fremsendt elektronisk eller på diskette. Det fremgår, at patienten havde givet tilladelse til rekvirering.

Det fremgår videre, at læge 1 samme dag noterede i journalen, at farmoderen havde anmodet om at få journalen tilsendt til et andet lægehus på grund af lægeskifte. Dette blev afvist indtil der var truffet afgørelse om, hvor barnet hører til.

Det fremgår af journalen af den 12. december 2007, at kl. 10.50 ringede og til sekretæren oplæste paragraf-numre vedrørende udlevering af journal. Han blev anmodet om at ringe i telefontiden.

Det fremgår af journalen af den 13. december 2007, at læge 1 ringede til embedslægen, som oplyste, at lægen skulle udlevere journalen, hvis faderen havde forældremyndigheden. Det fremgår af journalen, at så vidt lægen var orienteret fra moderen, så kørte retssagen på at få afklaret forældremyndigheden.

Det fremgår videre af journalen af den 13. december 2007, at læge 1 havde talt med moderen, som havde spurgt sin advokat vedrørende journalen. Da der var fælles forældremyndighed, måtte journalen ikke udleveres uden tilsagn fra moderen, og hun ønskede ikke journalen flyttet.

Det fremgår af journalen af den 18. december 2007, at kontaktede lægehuset angående udlevering af journalen, og at han oplyste, at han havde politianmeldt med henvisning til brud på autorisationslovens § 20 samt bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006, og at en jurist i Sundhedsstyrelsen var blandet ind i sagen. Han ville afhente journalen samme dag og ville ikke gå, før han havde fået den udleveret. Læge 2 fastholdt, at journalen ikke kunne udleveres uden begge forældres tilladelse.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 20, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1373 af den 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.), at hvis en patient vælger en anden praktiserende sundhedsperson inden for samme faggruppe, uden at dette sker på baggrund af praksisophør eller praksisoverdragelse, skal patientjournalen, hvis patienten giver sit samtykke hertil, videregives til den nye praktiserende sundhedsperson til fortsat opbevaring indtil udløbet af opbevaringsperioden, jf. § 12.

Det er nævnets opfattelse, at en patients nye praktiserende læge for at kunne varetage behandlingen forsvarligt i mange tilfælde vil have brug for journalmaterialet fra den tidligere læge, idet der i journalen kan være oplysninger af betydning for den videre behandling.

Nævnet har lagt vægt på, at s lægeskifte var foretaget før den 13. december 2007, og at læge 1 og læge 2 var vidende om dette.

Idet der var foretaget lægeskifte og med henvisning til § 20, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006, finder nævnet, at læge 1 og læge 2, da de henholdsvis den 13. og den 18. december 2007 fik anmodningen fra , som havde delt forældremyndighed over datteren, skulle havde videresendt s journal til hendes nye læge.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at læge 1 og læge 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at have videregivet s journal til hendes nye læge i forbindelse med anmodningerne den 13. og den 18. december 2007.

For så vidt angår anmodning om aktindsigt, det vil sige kopi af journalen, finder nævnet på baggrund af oplysningerne i sagen ikke at kunne lægge til grund, at læge 1 burde have opfattet s henvendelser i perioden fra den 14. december 2007 til april 2008 som anmodninger om aktindsigt i s journal. Henvendelserne angik efter nævnets vurdering alene anmodning om oversendelse af journalen til ny læge eller udlevering af den originale journal med henblik på overdragelse til ny læge.

Nævnet kan dog oplyse, at forældremyndighedsindehaveren til et 8-årigt barn har ret til aktindsigt i barnets journal. Dette gælder begge forældre, hvis der er delt forældremyndighed.