Lyngby 27/9-2017

En mand havde siden to faldulykker i 2010 haft kroniske smerter i skulderen. Han blev under-søgt den 13. april 2011, hvor man anlagde en smerteblokade og foretog en skanning, der viste slidgigt og en delvis skade på supraspinatus-senen. Da blokaden ikke havde den ønskede effekt, blev han den 23. juni 2011 opereret i skulderen. Operationen foregik uden komplikationer. Et par måneder efter operationen blev hans fingre på højre hånd glinsende og stive, hvilket var tegn på refleksdystrofi. Patienten kom i behandling, og hævelsen og den glinsende hud forsvandt. Generne og smerterne var dog fortsat til stede.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at refleksdystrofien var en hændelig og utilsigtet komplikation til skulderoperationen, der gik udover, hvad patienten med rimelighed måtte tåle, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 4. Patienten fik tilkendt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatning), der omgjorde Patienterstatningens afgørelse, da ankenævnet vurderede, at patientens gener ikke med overvejende sandsynlighed var en følge af skulderoperationen. Der blev lagt vægt på, at det lægeligt ikke er muligt at fastslå, hvad der er årsag til, at lidelsen opstår, og da der i det givne tilfælde var flere mulige årsager, herunder faldulykkerne, var det ikke overvejende sandsynligt, at skaden kunne tilskrives operationen.

Sagen blev indbragt for retten og i denne forbindelse forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at årsagen til refleksdystrofi er ukendt, men at denne kan opstå efter slag mod skulderen både med og uden kirurgi. Da lidelsen ikke var til stede hos patienten forud for operationen den 23. juni 2011 vurderede de, at skaden måtte tilskrives operationen. Efter patien-tens forklaring, var der fortsat visse gener, men refleksdystrofien var gået over. Retten fandt således, at patienten havde løftet bevisbyrden for, at han ved skulderoperationen var påført en behandlingsskade i form af refleksdystrofi i en begrænset periode. Retten fandt det dog ikke for godtgjort, at det var tilstrækkeligt dokumenteret, at skaden gik udover, hvad patienten med rimelighed måtte tåle, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 4.

Retten fandt imidlertid, at vurderingen fra Retslægerådet, hvorefter patienten ved operationen den 23. juni 2011 var blevet påført en skade i form af refleksdystrofi i en begrænset periode, udgjorde en oplysning, som, hvis den havde foreligget for ankenævnet på afgørelsestidspunktet, kunne have ført til et ændret resultat. Sagen blev derfor hjemvist til ankenævnet.