Horsens 31/5-2018

Patienterstatningen vurderede, at en patient ikke havde ret til erstatning efter klage- og erstatningsloven, da han ikke med overvejende sandsynlighed var påført en skade i forbindelse med behandling af blodpropper i hjernen. Afgørelsen blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen. I klagen var det anført, at patienten med overvejende sandsynlighed var påført en skade som følge af manglende behandling, herunder manglende trombolysebehandling (blodpropopløsende behandling). Ankenævnet stadfæstede Patienterstatningens afgørelse.

Patienten indbragte herefter sagen for retten med påstand om, at ankenævnet skulle anerkende, at han var påført en erstatningsberettigende skade i forbindelse med behandlingen. I forbindelse med retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet tre gange.

Retten fandt på baggrund af Retslægerådets besvarelser og en vidneforklaring, at ambulancepersonalet handlede i overensstemmelse med de nationale retningslinjer, da de vurderede at debuttidspunktet for patientens blodprop i hjernen ikke kunne fastlægges. Screeningskriterierne for trombolysebehandling var dermed ikke opfyldt. Retten vurderede herefter, at det ikke var en ansvarspådragende fejl, at ambulancevagten ikke inden visitation til Sygehus A tog kontakt til neurologisk bagvagt som anført af vagtlægen. Der var derfor ikke grundlag for bevislempelse.

Retten fandt endvidere, at såfremt patienten af ambulancepersonalet var blevet kørt til trombolysecentret på Sygehus B, så ville de behandlende læger med overvejende sandsynlighed ikke have iværksat trombolysebehandling, da der var tale om lette symptomer, og den potentielle gavnlige effekt derfor var minimal ved trombolysebehandling. Muligheden for at blive rask ved trombolysebehandling ville derfor ikke stå mål med risikoen for bivirkninger i form af blødninger i hjernen. Retten fandt endvidere, at de behandlende læger heller ikke ville have foretaget trombektomi (operativ fjernelse af blodprop).

Retten fandt det herefter ikke overvejende sandsynligt, at patienten ville være blevet helt eller delvist rask ved en trombolysebehandling, og retten fandt derfor ikke, at patienten med overvejende sandsynlighed var påført en skade som følge af behandlingen. Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter frifundet.