Behandlingsklager

Sagen indeholder følgende materiale:

1. Notat til sagkyndig

På forsiden af notatet står, hvilke specialer sagen handler om. Nederst på siden står kontaktoplysninger på sagsbehandleren. 

Notat til sagkyndig indeholder klagepunkter, sagsfremstilling og spørgsmål til sagkyndig.

• Klagepunkter:
  En sag har ét eller flere klagepunkter. Klagepunkterne er udarbejdet af sagsbehandleren på baggrund af selve klagen. Klagepunkterne beskriver de centrale forhold, der skal behandles. Det er klager, som vælger, hvad der skal behandles i sagen og inden for hvilken periode. Klager er orienteret om klagepunkterne og har haft mulighed for at kommentere på formuleringen og indholdet af punkterne.
• Sagsfremstilling:
  Sagsfremstillingen er et kortfattet resumé af behandlingsforløbet med fokus på de forhold, som har relevans for klagen. Sagsfremstillingen er lavet af sagsbehandleren. Du er velkommen til at supplere sagsfremstillingen, hvis du som fagperson mener, at der mangler væsentlige oplysninger.
• Spørgsmål til sagkyndig:
  Sagsbehandleren har udarbejdet nogle spørgsmål til sagen på baggrund af klagepunkterne. Din besvarelse af spørgsmålene skal sagsbehandleren bruge til at lave en velbegrundet afgørelse.

2. Klagen

Du modtager en kopi af klagen og eventuelt andet materiale, som klager har fremsendt.

3. Journalmateriale

Journalmateriale kan omfatte både læge- og sygeplejefaglige notater, laboratoriesvar, billeddiagnostik etc. Materialet kan også omfatte instrukser for det pågældende behandlingssted.

4. Udtalelser

I disciplinærnævnssager bliver de indklagede sundhedspersoner bedt om at udtale sig. Udtalelsen vil indgå som en del af sagens materiale.

I forløbsklager kan der foreligge en udtalelse fra den klinisk ansvarlige for behandlingsstedet.

Hverken indklagede sundhedspersoner eller behandlingssteder er forpligtigede til at udtale sig om klagesagerne. Der foreligger derfor ikke altid udtalelser.

En behandlingsklage starter som udgangspunkt som forløbsklage. 

I forløbsklager behandles en klage over et behandlingssted (sygehus/klinik) eller et samlet patientforløb. Disse sager afgøres af Styrelsen for Patientklager.

I disciplinærnævnssager behandles klager over konkrete autoriserede sundhedspersoner. Disse sager afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. 

Samme hændelse kan ikke samtidigt blive behandlet som en disciplinærnævnssag og som en forløbsklage. 

1. En forløbsklage kan blive til en disciplinærnævnssag

En forløbsklage, hvor der gives kritik, kan efterfølgende føres som en disciplinærnævnssag, hvis klager ønsker det. En disciplinærnævnssag, hvor en sundhedsperson får kritik, kan ikke efterfølgende føres som en forløbsklage. 

En forløbsklage kan undtagelsesvist behandles som disciplinærnævnssag uden forudgående forløbssag i tilfælde hvor:

• behandlingen ikke finder sted i relation til et behandlingssted (eksempelvis på åben gade)
• behandlingsstedet er ophørt
• der er skærpende omstændigheder  

”Skærpende omstændigheder” er et udtryk for, at den foretagne behandling vækker begrundet mistanke om en aktuel, overhængende fare eller en alvorligere fare for patientsikkerheden.

STPK vurderer, om der er skærpende omstændigheder i behandlingen, når sagen er oplyst. Er dette tilfældet, får klager mulighed for en disciplinærnævnssag, for den del af klagen, der handler om den behandling, som indeholder skærpende omstændigheder. Det er derfor klager, der beslutter, om der skal oprettes disciplinærnævnssag.

2. Oversigt over sagstyper

Erklæringssager er klager over erklæringer udfærdiget af læger eller andre sundhedspersoner. Klagen kan handle om indholdet i erklæringen eller brud på tavshedspligt.

1. Vær opmærksom på

Klager over erklæringer er ofte særdeles omfattende, specifikke og detaljerede. Klagen omhandler ikke altid kun sundhedsfaglige problemstillinger, da man også kan klage over oplysninger i erklæringen, som ikke er af sundhedsfaglig karakter.

Vi stiller derfor ofte mange og meget specifikke spørgsmål til jer som sagkyndige. Vores spørgsmål kan også omhandle ikke sundhedsfaglige problemstillinger, fordi vi har brug for jeres hjælp til at vurdere, om oplysninger eksempelvis har betydning for erklæringens konklusion. Det er derfor vigtigt, at I besvarer alle vores spørgsmål.

2. Eksempler på klagetemaer

• Der er medtaget oplysninger, der ikke er fagligt belæg for: 
  For eksempel hvis der klages over, at en speciallæge udtaler sig om sundhedsfaglige problemstillinger, som ligger uden for lægens speciale. Vi har i disse tilfælde brug for, at du som sagkyndig forholder dig til, om oplysningerne fremgår af sagens materiale, eller om det er et udtryk for oplysninger, som patienten har fremført - samt om oplysningerne er relevante at inddrage i den konkrete sag.
• Klagen indeholder urigtige oplysninger:
  Klager over urigtige oplysninger omfatter både oplysninger af sundhedsfaglig karakter og rent faktuelle oplysninger. Rent faktuelle oplysninger kan eksempelvis være oplysninger om bopæl eller ægteskabelig status. Vi vil ofte holde oplysningerne op imod, om de har haft betydning for erklæringens konklusion. Vi kan have brug for, at du foretager en vurdering af, om erklæringen er så fejlbehæftet, at den i sin helhed kan siges ikke at være udfærdiget med omhu, hvis der er klaget over mange urigtige faktuelle oplysninger.

Der bliver fremsendt et supplerende skriv om særlige opmærksomhedspunkter, hvis du som sagkyndig bliver bedt om at vurdere en erklæringssag.

En klage skal igennem en række sagsbehandlingstrin, før den er færdigbehandlet. Klager har mulighed for se, hvor langt i processen deres sag er, på borger.dk. De kan derfor også se, hvornår sagen er i gang med at blive vurderet sundhedsfagligt.

Se et overblik over sagsgangen (pdf)

Sager kan blive sendt til ny vurdering ved en ny sagkyndig, hvis der er behov for det.

Årsager kan være:

• Disciplinærnævnet har besluttet, at der skal indhentes en ny vurdering, hvis der er tvivl om begrundelsen i sagen.
• Sagsbehandler har sammen med det sundhedsfaglige team vurderet, at der er brug for at få sagen vurderet ved en anden sagkyndig. Det kan fx være, hvis sagen fortsat ikke vurderes tilstrækkeligt begrundet, efter at sagsbehandleren har stillet supplerende spørgsmål.
• Den sagkyndige har foreslået en ny vurdering.

Du vil modtage samme materiale som i de øvrige sager, hvis du bliver bedt om at lave en ny vurdering. Det vil fremgå af notat til sagkyndig, at der er tale om en ny vurdering.

Afgørelsen bliver sendt til alle de sagkyndige, som har lavet vurdering i en sag med henblik på læring.

En klager, en sundhedsperson eller et behandlingssted kan anmode om, at en sag bliver genoptaget, efter sagen er afgjort.

En sag kan genoptages, hvis:

• der er kommet nye og væsentlige oplysninger, efter der blev truffet afgørelse
• der er begået sagsbehandlingsfejl.

Det er en konkret vurdering, om der foreligger nye og væsentlige oplysninger. Oftest vil dette blive afgjort af sagsbehandleren, men i nogle tilfælde vil du få fremsendt en sag, hvor du allerede har lavet en vurdering. Du vil typisk blive spurgt, om de senest fremkomne oplysninger allerede forelå, da afgørelsen blev truffet. Du skal angive, hvis de nye oplysninger gør, at du vil ændre din tidligere vurdering i sagen.

Du kan finde de gældende regler og krav til journalføring i:

• Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.)
• Vejledning om journalføring for sygehuse og det præhospitale område
• Vejledning om journalføring for almen praksis og speciallægepraksis
• Vejledning om sygeplejefaglig journalføring (til personale der varetager sygeplejefaglige opgaver)
• Vejledning om journalføring for specifikke autorisationsgrupper (bandagister, behandlerfarmaceuter, bioanalytikere, ergoterapeuter, fodterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, kiropraktorer, kliniske diætister, optikere, optometrister, østeopater og radiografer)

Alle dokumenter kan findes på: retsinformation.dk

2. Rådgivning

Der kan være behov for at søge råd hos andre sundhedspersoner i forbindelse med behandlingen af en patient. Den, der modtager rådet, har pligt til at journalføre det. Journalen skal indeholde oplysninger om den rådgivende sundhedsperson, herunder navn, titel og evt. arbejdssted. Det skal også fremgå, hvilke oplysninger, der er forelagt, og hvilket råd der er givet.

Den sundhedsperson, der giver et råd, har ikke selv pligt til at føre journal. De rådgivende sundhedsperson har altid mulighed for at journalføre rådgivningen, hvis vedkommende vurderer, at det er nødvendigt

2. Tilsyn

Hvis en sundhedsperson anmodes om at tilse patienten ved et tilsyn og selvstændigt undersøger eller behandler patienten, har denne sundhedsperson journalføringspligten i forhold til den udførte behandling.

3. Konference-beslutninger

Den sundhedsperson, som fremlægger en patient på konference eller lignende, er ansvarlig for, at konferencebeslutningen journalføres. Dette gælder også, når der er tale om en fælles konferencebeslutning.

Det kan aftales, at en anden end den fremlæggende sundhedsperson foretager journalføringen.

Journalnotatet skal indeholde oplysninger om:  

• navn, titel og evt. behandlingssted på den, der har truffet beslutning om patientens behandling på konferencen
• hvilke oplysninger, der er forelagt
• hvilken beslutning, der er truffet.

Hvis der lokalt er fastsat andre procedurer for journalføring af konferencebeslutninger på behandlingsstedet, skal den lokale instruks følges.

Vær opmærksom på særlige juridiske forhold:

1. Modstridende eller manglende oplysninger

I nogle sager kan det være vanskeligt at finde ud af, hvad der rent faktisk er foregået.

Det kan fx være vanskeligt at få fastlagt hændelsesforløbet, hvilken information sundhedspersonen har givet patienten, hvilke undersøgelser, der er blevet foretaget, hvilken medicin, der er udskrevet etc.

I modsætning til domstolene har Styrelsen for Patientklager ikke mulighed for at afhøre de implicerede parter. Derfor er Styrelsen for Patientklagers vurdering baseret på det skriftlige materiale i sagen. I sager med modstridende eller manglende oplysninger, følger vi det almindeligt anerkendte princip om, at enhver rimelig tvivl må komme den indklagede til gode.

En sundhedsperson eller et behandlingssted kan i en udtalelse give oplysninger om behandlingsforløbet, der ikke fremgår af journalen. I de tilfælde er det Styrelsen for Patientklagers praksis at foretage en juridisk vurdering af, om den indklagede kan sandsynliggøre påstanden. Det kan medføre kritik for journalføring, hvis journalen er så mangelfuld, at det ikke kan vurderes, hvad der er foregået. Det gælder også, selvom der ikke direkte er klaget over journalføringen.

Det vil fremgå af notat til sagkyndig, hvilke oplysninger sagsbehandleren har besluttet, du skal ligge til grund for din vurdering.

2. Aktindsigt i verserende sager

Vi oplyser kun dit navn og din titel, hvis en indklaget sundhedsperson anmoder om aktindsigt i en verserende sag.

Vi oplyser ikke din adresse, arbejdssted, telefonnummer eller e-mailadresse.

I en disciplinærnævnssag har du mulighed for at vurdere om behandlingen har været:

• i overensstemmelse med normen
• under normen
• væsentligt under normen
• meget væsentlig under normen.

I en forløbsklage skal du kun tage stilling til, om behandlingen har været:

• i overensstemmelse med normen
• under normen.

Din vurdering af, om en behandling har været inden for normen for almindelig anerkendt faglig standard, vil have betydning for, om en sag bliver afgjort med kritik eller uden kritik.

I disciplinærnævnssager kan sagens desuden afgøres med kritik med indskærpelse, hvis du har vurderet, at behandlingen har været væsentlig eller meget væsentligt under normen.

Det er meget vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvorfor der skal gives kritik med indskærpelse. Det er derfor også vigtigt, at det er tydeligt i din vurdering, hvad der er årsagen til, at du vurderer, at en behandling har været væsentligt under normen og ikke blot under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Disciplinærnævnet kan overveje, om en sag skal sendes til politiet, hvis du vurderer, at en behandling har været meget væsentligt under normen. Det kan være tilfældet, hvis Disciplinærnævnet vurderer, at behandlingen er et udtryk for gentagen eller grovere forsømmelse eller skødesløshed. Det står i Klage- og Erstatningsloven. I praksis er det mange år siden, at dette er sket. Konsekvensen for sundhedspersonen kan blive bøde eller fængselsstraf på op til 4 måneder. Dette står i Autorisationslovens § 75.

Afgørelser med kritik med indskærpelse bliver offentliggjort på vores hjemmeside i 2 år. Sundhedspersonens navn kommer til at fremgå, men patienten er anonym.

Vær opmærksom på, at normen for almindelig anerkendt faglig standard kan ændre sig over tid. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig til normen for almindelige anerkendt faglig standard på tidspunktet for behandlingen.

Du skal tage højde for, hvilke behandlingsmuligheder, der var tilstede på det enkelte behandlingssted på behandlingstidspunktet.

I nogle sager foreligger oplysninger om, at der var usædvanligt travlt på afdelingen lige netop på behandlingstidspunktet. Dette undskylder ikke, hvis patienten fik en behandling under normen, som en sundhedsperson kunne og burde have undgået.

I nogle sager kan det desuden være væsentligt at inddrage vejledninger fra sundhedsmyndighederne i normvurderingen. Det kan eksempelvis være vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin.

I disciplinærnævnssager, som omhandler flere forskellige sundhedspersoner, skal du foretage en vurdering og give en begrundelse for hver sundhedsperson.

Det er Disciplinærnævnets praksis, at indklagede sundhedspersoner bliver vurderet af en sagkyndig inden for det speciale/fagområde eller den faggruppe, som den indklagede i den aktuelle klagesag har fungeret i. En læge bliver vurderet af en læge, en sygeplejerske bliver vurderet af en sygeplejerske osv. En sag kan godt omhandle flere specialer og faggrupper.

Sagsbehandleren har i ”Notat til sagkyndig” anført, hvilke sundhedspersoner du skal vurdere.

Kontakt sagsbehandleren hurtigst muligt, hvis du vurderer, at de indklagede sundhedspersoner ikke er de rigtige at indklage i sagen. Vi skal dog vurdere en sundhedsperson, hvis klager direkte har bedt om det.

Vi fremsender din vurdering og resten af sagens materiale til den indklagede sundhedsperson, hvis du vurderer, at der er handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i en disciplinærnævnssag.

Du kan blive bedt om at forholde dig til eventuelle kommentarer fra den indklagede.

Ledende sundhedspersoner har et særligt ansvar for undersøgelse og behandling af patienterne på deres afdeling.

Ledende sundhedspersoner har eksempelvis ansvar for:

• afdelingens faglige principper
• instruktion og oplæring - herunder at der er udarbejdet de nødvendige skriftlige instrukser
• delegering af opgaver, fx til medicinstuderende eller behandlersygeplejersker
• at afdelingens opgaver bliver varetaget på et kompetent niveau.

KBU-læger kan ikke forventes at varetage undersøgelser og behandling på samme niveau som mere erfarne læger. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, hvis en indklaget i en sag var KBU-læge på tidspunktet for den behandling, der er klaget over.

Det vil typisk fremgå af sagsfremstillingen, hvis sagen vedrører en KBU-læge, men det er ikke altid tilfældet. Du må meget gerne gøre opmærksom på det, hvis du opdager, at en indklaget i en sag er KBU-læge.

Du skal have et særligt fokus på ansvarsfordelingen i sager om KBU-læger.

I sager, hvor KBU-lægen har søgt råd hos en erfaren kollega, vil det ofte være relevant at indklage både KBU-lægen og den erfarne kollega. Vi beder dig derfor angive, hvilke dele af behandlingen du vurderer, at henholdsvis KBU-lægen og den erfarne læge har ansvaret for.

1. KBU-lægen forventes

• at have en vis basal viden og basale kliniske kompetencer
• at kunne udføre relevante basale undersøgelser
• at kunne foretage en selvstændig vurdering
• at søge råd hos en mere erfaren læge, når det er relevant.

Det er ofte et udtryk for omhu og samvittighedsfuldhed, når KBU-lægen har søgt råd hos en mere erfaren læge.

Vi gør opmærksom på, at klager kan vælge, at det udelukkende er KBU-lægen, som skal være indklaget. Du skal dog fortsat medinddrage det faktum, at KBU-lægen har søgt råd om behandlingen i din vurdering, men uden at vurdere kollegaens råd og vejledning.

Vi beder dig gøre opmærksom på, hvis du opdager en sag, hvor vi mangler at indklage en erfaren kollega.

Den erfarne læge har ansvaret for at sikre sig, at der foreligger de fornødne oplysninger til at kunne rådgive KBU-lægen om behandlingen. Den erfarne læge bør selv undersøge og vurdere patienten, hvis ikke der er de fornødne oplysninger til at kunne rådgive.

Medicinstuderende er ikke-autoriserede sundhedspersoner. De fungerer som den ledende overlæges medhjælp, når de virker som vikar for læger.

I sager, hvor der er klaget over en medicinstuderende, skal du vurdere, om den ledende overlæge har opstillet en skriftlig instruks, og om det klart fremgår af instruksen:

• hvilke opgaver den medicinstuderende må påtage sig
• hvornår den medicinstuderende skal tilkalde assistance fra en læge. Det er ikke tilstrækkeligt præcist at skrive, at den medicinstuderende skal tilkalde assistance i tvivlstilfælde.

Du skal derfor kun vurdere, om den ledende overlæge har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at udarbejde en tilstrækkelig instruks.

Det er væsentligt at kende reglerne for delegation af sundhedsfaglig behandling.

Den, der delegerer en opgave, har ansvaret for at sikre tilstrækkelig instruktion og i fornødent omfang at føre tilsyn med medhjælpen.

Den, der udfører en opgave på delegation, er ansvarlig for at udføre opgaven efter instruktionen. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis vedkommende ikke er i stand til at udføre den forsvarligt. Hvis medhjælpen følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile den autoriserede sundhedsperson, som har delegeret opgaven.

Du kan læse mere i ”Bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt virksomhed)” på retsinformation.dk.

Du skal lave din vurdering i vores skabeloner for henholdsvis forløbsklager og disciplinærnævnssager. Det sikrer, at vurderingen får det formelle udtryk, som et dokument i den offentlige forvaltning bør have. Derudover er det med til at sikre, at du får forholdt dig til de formelle oplysninger, som fx habilitet.

Du skal udfylde følgende i skabelonerne:

• din titel
• dit navn
• dit speciale eller fagområde
• dato og år
• sagsnummer
• navn på patienten
• din vurdering af om sagens materiale er dækkende
• din vurdering af om spørgsmålene er dækkende og relevante
• tilkendegivelse af at du er habil
• oplysning af hvilket billedmateriale du har anvendt fra PACS
• diagnosekode

Du bedes returnere sagen hurtigst muligt, hvis du er inhabil.

En sagkyndigvurdering indeholder:

• vurdering
• begrundelse
• konklusion

Skabelonen er fortrykt med standardformuleringer. Du skal slette de standardformuleringer, som du ikke bruger.

Vurderingsafsnittet indeholder din endelige vurdering i sagen. Det er her du skriver, om en behandling har været under eller i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

I disciplinærnævnssager, hvor du vurderer, at behandlingen har været under normen, skal du desuden angive, om sundhedspersonen har handlet "væsentligt under" eller "meget væsentligt under" normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Et behandlingsforløb kan godt både indeholde behandling, som har været tilstrækkelig og behandling, som har været under normen. Det skal fremgå tydeligt, hvis det kun er en del af behandlingen, som har været under normen. Du bedes her tydeligt angive, hvilken periode af behandlingsforløbet som har været under normen.

I begrundelsesafsnittet skal du tydeligt argumentere for din vurdering af behandlingen.

Det er vigtigt, at du altid er opmærksom på følgende:

• at du får besvaret alle spørgsmål fyldestgørende
• at du tydeligt argumenterer for, hvorfor behandlingen enten er i overensstemmelse med eller under normen for almindelig anerkendt faglig standard
• at dine oplysende afsnit altid knyttes an til den konkrete sag
• at du ikke baserer din vurdering på bakspejlsbetragtninger eller formodninger
• at din vurdering ikke indeholder kommentarer til sagsbehandlingen
• at du skriver i et let og forståeligt sprog
• at du forholder dig til, om sagen er egnet til offentliggørelse med henblik på læring
• at du angiver diagnosekode, hvis du er læge

1. Besvarelse af spørgsmål

Sagsbehandleren har udarbejdet spørgsmål til dig. Vær opmærksom på, at der kan være spørgsmål til dig under flere klagepunkter. Din svar skal bruges til at begrunde den endelige afgørelse af sagen.

Vi vil bede dig kontakte sagsbehandleren, hvis du vurderer, at nogle spørgsmål er irrelevante for klagepunktet, eller du er i tvivl om, hvad sagsbehandleren mener. På den måde kan I sammen afklare, hvad der er behov for i den konkrete sag.

2. Argumentation

Det er vigtigt, at du laver en tydelig sundhedsfaglig begrundelse i din vurdering. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at vurdere, om den sundhedsfaglige behandling var relevant. Det skal også tydeligt fremgå, hvorfor du vurderer, at behandlingen var under eller i overensstemmelse med normen.

3. Oplysende afsnit

Et oplysende afsnit indeholder nogle generelle oplysninger omkring et sundhedsfagligt tema. Et oplysende afsnit kan bruges til at understøtte den sundhedsfaglige argumentation i den konkrete sag.

I nogle sager vil sagsbehandleren bede dig om at lave et oplysende afsnit for at understøtte deres begrundelse og forståelse af den sundhedsfaglige problemstilling. Du kan også selv vælge at udarbejde et oplysende afsnit, hvis du mener, at det er relevant for sagen.

Konklusionen skal indeholde din endelige vurdering af sagen og en kortfattet, tydelig begrundelse. 

Det er vigtigt, at du tager udgangspunkt i de oplysninger som sundhedspersonerne havde på behandlingstidspunktet. Du må derfor ikke lave "bakspejlsbetragtninger". Det vil sige, at du ikke må inddrage viden om det videre forløb, fx oplysninger om, at patienten afgik ved døden, eller hvilken diagnose patienten senere fik.

På samme måde er det vigtigt, at du ikke laver formodninger. Journalen er vores bevismateriale. Du må eksempelvis ikke formode, at en læge har undersøgt huden hos en patient med mistanke om meningitis, hvis det ikke er journalført. En undtagelse kan dog være, hvis den indklagede har oplyst i sin udtalelse, at patientens hud blev undersøgt. Det er sagsbehandleren, der afgør, om andet end journalen kan lægges til grund i den konkrete sag.

Du vil i alle sager blive spurgt, om sagen egner sig til offentliggørelse. Offentliggørelse kan være relevant, hvis du mener, at sagen har principiel karakter, er egnet til læring eller har generel almen interesse.

Du skal kort beskrive, hvorfor du vurderer, at offentliggørelse er relevant. Styrelsen vil derefter tage endelig stilling til, om sagen skal offentliggøres. Offentliggørelse vil i givet fald ske i anonymiseret form. Du kan se alle styrelsens offentliggjorte afgørelser under domme og afgørelser på  stpk.dk.

Det er vigtigt, at læger angiver diagnosekoder i slutningen af deres vurderinger. Kodningen skal bruges til statistiske opgørelser i Styrelsen for Patientklager.

Du skal bruge ICD-10 kodningen gruppe D, ”Klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande”. Du skal kun anføre den væsentligste aktionsdiagnose. Vælg hoveddiagnosen. Det vil sige at, hvis det er muligt, så vælg koder med ikke mere end 4 (max. 5) cifre, fx DN62.9 hypertrophia mammae.

Du finder kodesystemet på: http://medinfo.dk/sks/brows.php