Vejledning til tilsynsankesager

Når du modtager en sag består den af både et lægebrev og en lægepdf.

1. Lægebrev

Lægebrevet indeholder en kort sagsfremstilling, hvor det væsentlige i sagens forløb er opridset. Derudover er der spørgsmål fra sagsbehandleren. Spørgsmålenes omfang og karakter er afhængig af sagens indhold og de centrale forhold i sagen. Spørgsmålene retter sig mod det forløb, som lå til grund for afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Du vil ofte blive bedt om at kommentere på de bemærkninger, som den sundhedsperson, som sagen angår, har påpeget i klagen.

2. LægePDF

LægePDFen indeholder det relevante materiale fra sagen, så du har det fulde grundlag for at kunne udarbejde en vurdering.

LægePDFen indeholder:

• Den afgørelse, der er blevet truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed
• Anken
• En ankeudtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvoraf der typisk fremgår bemærkninger til sagen og til konkrete punkter i anken.
• Akter fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynssag. Disse akter kan være forskelligartede alt efter, om sagen angår et længere tilsynsforløb, en enkelt hændelse eller en vurdering af sundhedspersonens faglighed på baggrund af flere patientforløb og dermed journaler.

Filen er sorteret med bogmærker, som du finder ved at klikke på bogmærkeikonet i venstre eller højre margin. Akterne er scannet med tekstgenkendelse, så du også kan søge i filen.

Du skal altid foretage en vurdering i den konkrete sag med udgangspunkt i din fagspecifikke viden og kliniske erfaring.

Din vurdering skal udarbejdes i den skabelon, som du finder her på siden. Skabelonen sikrer, at alle nødvendige oplysninger kommer med, og at der er ensartethed i vurderingernes udformning.

1. Besvar spørgsmål 

Vi vil gerne have, at du i din vurdering angiver spørgsmålets nummer fra lægebrevet, men undlader at gengive selve spørgsmålet. Det er også vigtigt, at  du sender en seperat mail til sagsbehandleren, hvis du har bemærkninger eller spørgsmål til indholdet i lægebrevet - og undlade at skrive det ind i selve vurderingen.

Du kan blive bedt om at besvare supplerende spørgsmål fra sagsbehandleren. I de tilfælde beder vi dig opdatere din oprindelige vurdering eller lave et tillæg til din vurdering. Et tillæg til vurderingen skal laves i den formelle skabelon og kan ikke blot fremsendes indsat i en mail.

Sagsbehandleren udarbejder en indstilling til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser på baggrund af sagkyndigvurderingen. Det er derfor af stor betydning, at vurderingerne og begrundelserne herfor er grundige og uddybende, og at konklusionerne er tydelige.

2. Supplerende viden

Du må meget gerne supplere din vurdering med viden om det konkrete område sagen angår, i det omfang du måtte finde det relevant. Det gælder selvom sagsbehandleren ikke har spurgt konkret ind til det i lægebrevet. Dette kan hjælpe med at bibringe yderligere viden og bidrage til en fyldestgørende og velbegrundet indstilling.

I en "faglighedssag" er der bekymring for, at en sundhedsperson udgør en fare for patientsikkerheden som følge af manglende faglighed. Det kan være en bekymring for, at sundhedspersonen på et enkelt område, eller inden for hele sit faglige virke, handler skødesløst og fagligt kritisabelt. Det er eksempelvis tilfældet, hvis en sundhedsperson gentagende gange agerer uagtsomt eller udskriver så store mængder afhængighedsskabende medicin, at det kan udgøre en fare for patienterne.

I en "egnethedssag" er der bekymring for, at en sundhedsperson er uegnet til at udøve sit sundhedsfaglige virke. Det kan være på grund af fx svært nedsat syn, en sygdom som eksempelvis demens, eller et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan fratage en sundhedspersons autorisation midlertidigt, hvis der begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden.

Der kan både være tale om mistanke om fagligt kritisable forhold, eller forhold vedrørende egnethed på grund af en fysisk tilstand, sygdom eller misbrug.

Herudover kan der også træffes afgørelse om midlertidig fratagelse af autorisationen, hvis sundhedspersonen overtræder andre afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed eller undlader at medvirke til et tilsynsforløb.

Tilsynsforløbet vil i mange tilfælde fortsætte efter, at der er truffet en midlertidig afgørelse om autorisationsfratagelse. Forløbet kan dermed føre til, at autorisationen generhverves, hvis der ikke længere er fare for patientsikkerheden. Midlertidige afgørelser om autorisationsfratagelse, der ikke angår manglende medvirken til tilsynsforløbet, vil bortfalde efter 2 år, hvis ikke Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har anlagt en retssag med henblik på en permanent fratagelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan træffe afgørelse om midlertidig virksomhedsindskrænkning ved begrundet mistanke om, at en sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden på ét eller flere faglige områder grundet kritisabel faglig virksomhed, eller fordi vedkommende grundet sin fysiske tilstand, sygdom eller misbrug ikke er egnet til at udøve sit erhverv.

En sådan afgørelse vil dermed medføre, at der er dele af en sundhedspersons virke, som vedkommende ikke længere må udføre. Det kunne eksempelvis være en afgørelse om, at en læge ikke må udføre operative indgreb eller ikke må varetage funktionen som vagtlæge.

En afgørelse om midlertidig virksomhedsindskrænkning kan, i lighed med afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse, også træffes, hvis sundhedspersonen overtræder andre afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed eller undlader at medvirke til tilsynsforløbet.

Afgørelsen bliver ophævet, hvis grundlaget for afgørelsen på et tidspunkt ikke længere er tilstede. Midlertidige afgørelser om virksomhedsindskrænkning, der ikke angår manglende medvirken til tilsynsforløbet, bortfalder efter 2 år, hvis ikke Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har anlagt en retssag med henblik på en permanent virksomhedsindskrænkning.

Imens en sag om midlertidig autorisationsfratagelse eller midlertidig virksomhedsindskrænkning oplyses nærmere, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give en sundhedsperson helt eller delvist forbud mod at udøve faglig virksomhed, 

Afgørelsen om arbejdsforbud kan træffes, hvis der er begrundet mistanke om, at en sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden, og det derfor er nødvendigt, at sundhedspersonen straks ophører med faglig virksomhed. En sådan afgørelse kræver ikke samme niveau af begrundet mistanke for forhold, der kan være til fare for patientsikkerheden, som afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation eller virksomhedsindskrænkning. Det skyldes, at denne type afgørelse netop træffes, mens sagen om midlertidig fratagelse af autorisation eller virksomhedsindskrænkning er ved at blive oplyst tilstrækkeligt.

Et arbejdsforbud vil være tidsbegrænset til en kortere periode, på typisk 2 måneder, som efter omstændighederne kan forlænges med henblik på, at sagen oplyses tilstrækkeligt. Afgørelsen bortfalder, når der træffes afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller midlertidig virksomhedsindskrænkning.

Der kan træffes afgørelse om, at en sundhedspersons autorisation suspenderes, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed, under et tilsynsforløb med en sundhedsperson, bliver bekendt med, at sundhedspersonen er ophørt med faglig virksomhed i Danmark.

Ophør af faglig virksomhed kan blandt andet skyldes sygdom eller pension, eller at sundhedspersonen er udrejst af Danmark.

En afgørelse om suspension af en sundhedspersons autorisation kan træffes, hvis der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen vil være til fare for patientsikkerheden, hvis vedkommende genoptager den faglige virksomhed i Danmark, uden at Styrelsen for Patientsikkerhed bliver bekendt hermed.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal orienteres, og afgørelsen om suspension ophæves, hvis sundhedspersonen genoptager faglig virksomhed i Danmark. Det tidligere tilsynsforløb kan dermed genoptages, og det kan afklares, om sundhedspersonen i sit virke udgør en fare for patientsikkerheden.

De fleste tilsynssager bliver afsluttet uden en sanktion. Styrelsen for Patientsikkerhed har dog mulighed for at træffe afgørelser om flere forskellige sanktioner alt efter de konkrete omstændigheder i sagen.

Det er kun de afgørelser, der angår de mest indgribende sanktioner, der kan påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Det gælder:

•  midlertidig autorisationsfratagelse
•  virksomhedsindskrænkning
•  midlertidigt arbejdsforbud
•  suspension af autorisationen

Nedenfor gennemgår vi de sanktioner, som kan ankes til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser blev oprettet for at styrke sundhedspersoners retssikkerhed, da de mest indgribende afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed kan have afgørende betydning for den enkelte sundhedspersons mulighed for at udøve sit erhverv.

En sådan afgørelse kan potentielt påvirke sundhedspersonens erhvervsmuligheder både aktuelt og fremadrettet, også selvom afgørelsernes direkte konsekvenser alene er midlertidige.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har 5 medlemmer. Forud for behandlingen af hver enkelt sag sammensættes nævnets medlemmer. Der udvælges personer blandt medlemmer, som er beskikket til at deltage i nævnsbehandlingen for en 4-årig periode.

Ved behandlingen af hver enkelt sag er ankenævnet sammensat af:

• En dommer, som er nævnets formand
• Et medlem udpeget af Advokatsamfundet
• Et medlem udpeget af Danske Patienter
• To medlemmer, som er udpeget af den sundhedsfaglige organisation som sundhedspersonens autorisation relaterer til

Når en klage modtages i Sekretariat for Ankenævn, sender vi klagen til Styrelsen for Patientsikkerhed, efter vi har sikret, at klagen overholder lovens formalia. Styrelsen for Patientsikkerhed bliver bedt om at sende det materiale, der ligger til grund for deres afgørelse samt en udtalelse til klagen.

Sagsbehandleren laver derefter et lægebrev med spørgsmål til en sagkyndig i den konkrete sag. Der er ikke altid behov for en sagkyndigvurdering, da nogle sager alene angår juridiske forhold.

Sagsbehandler laver en indstilling til nævnet på baggrund af den sagkyndiges vurdering.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser behandler sagerne på et nævnsmøde. Sagsbehandlerens indstilling til afgørelse og den sagkyndiges vurdering er kun vejledende for ankenævnet. Ankenævnet kan beslutte at se bort fra indstillingen og den sagkyndig vurdering uden særlig begrundelse.

Ankenævnets møder er lukkede, hvilket betyder, at hverken den sundhedsperson som sagen angår, eller dennes eventuelle repræsentanter, kan overvære mødet. Sagsbehandleren deltager på nævnsmødet for at kunne svare på opklarende spørgsmål.

1. Afgørelser 

Ankenævnet kan træffe følgende afgørelser:

• Tiltrædelse af afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis ankenævnet er enigt i den trufne afgørelse.
• Hjemvisning sagen til fornyet behandling ved Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder hvis ankenævnet finder, at der er forhold, der bør belyses nærmere.
• Afvisning af at behandle sagen, hvis klagen ikke opfylder de formelle krav i loven. Det kan blandt andet være tilfældet, hvor ankefristen ikke er overholdt, eller hvis der er klaget over en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ankenævnet ikke har kompetence behandle.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser kan ikke ændre en afgørelse truffet af Styrelsen for Patientklager.

Den afgørelse, der træffes af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed efterfølgende.